Desværre ikke. Jeg bor hos bekendte eller på hotel. Paris er dyrt. Men der er en del penge at spare ved at spise på etniske-restauranter (mellemøstlige, balkan, asiatiske), bistroer eller tage en frokostret på en af de dyrere restauranter. Køb eventuelt lidt mad på et marked, og sæt jer ned til seinen med en flaske vin. Mit favoritmarked ligger i Rue Cler, hvilket nok skyldes de romantiske omstændigheder første gang, jeg besøgte det.
Jeg kender ikke så mange 'gå i byen'-steder i Paris. Men jeg har fået anbefalet Le Marais, der er fyldt med bøsser. Men hvor der er bøsser, er der damer

Prøv desuden en traditionel beskidt jazz club i montmartre.
Jeg mindes at have læst at du studerer, i så fald skal du til hver en tid have dit studiekort på dig. Man kan få rabat mange steder, også på nogle spisesteder.
Paris i Juli er oftest uudholdelig, hvis man besøger de mange turistattraktioner. Jeg kan derfor varmt anbefale eiffeltårnet sent aften eller nat.
Forresten! Paris nydes bedst til fods. Benyt jer kun af andet transport, når I skal langt eller det pisser ned. At 'fare vild' i Paris, har givet mig mine bedste oplevelser.